Lyngby Storcenter Hotel



Fag: Cx-leder, Cx-test

Type: Hotel
Størrelse: 12500 m²
Adresse: Kongens Lyngby, DK


Vores rolle i byggeriet

CX1 har varetaget rollen som uafhængig commissioningleder på projektet, med fokus på at sikre, at de tekniske installationer i det renoverede og stærkt ombyggede højhus lever op til kravene ved aflevering. Kompleksiteten i projektet har gjort den strukturerede commissioningproces særligt vigtig, med løbende kravdokumentation, tværfaglige teknikmøder og en planlagt funktionstest inden overdragelse til Comwell Hotels og driftsorganisationen.

Lyngby Storcenter er ved at blive beriget med et helt nyt hotel, og det er ikke en simpel byggesag.

Det 13-etagers højhus, som har præget Lyngbys skyline siden 1970'erne, får nyt liv som et moderne Comwell-hotel med 200 værelser. Bag projektet står Danske Shoppingcentre som bygherre, PLH Arkitekter som tegnestue og Hoffmann som totalentreprenør. Hotellet forventes klar i slutningen af 2027.


Undervejs viste det sig, at bygningen krævede langt mere forstærkning end først antaget. En ny national norm for bæreevnevurdering af eksisterende konstruktioner betød udvidede fundamenter, nye stabiliserende vægge og forstærkede etagedæk fra 3. til 13. sal. Indretningen er løbende tilpasset, og resultatet er et hotel, der er både mere robust og mere gennemtænkt end den oprindelige plan. 

Vil du vide mere ?

Simon Skaarup

Stifter, indehaver og Ingeniør

Kontakt
91 91 34 34
Simon@cx1.dk

Kasper Madsen

Ingeniør, bygningsautomation og Commissioning

Kontakt
91 91 30 40
Kasper@cx1.dk

Andre projekter