Driftsrådgivning

En velfungerende bygning afhænger i høj grad af, hvordan de tekniske anlæg drives i hverdagen. Selv gode installationer kan give udfordringer, hvis indstillinger, styring og brugerflader ikke understøtter den faktiske drift.

CXI tilbyder driftsrådgivning med fokus på at skabe overblik, stabil drift og bedre udnyttelse af de eksisterende anlæg. Vi hjælper blandt andet med vurdering af ældre CTS-anlæg i forbindelse med konvertering til nye platforme, hvor det er vigtigt at sikre, at funktionalitet og behov videreføres korrekt.

Vi rådgiver også om opbygning af nye brugerflader, så de bliver intuitive og anvendelige i daglig drift. Det handler om at gøre det let at forstå anlæggets funktion og hurtigt kunne reagere på afvigelser.

Derudover arbejder vi med optimering af setpunkter, reguleringer og øvrige driftsparametre, så anlæggene kører stabilt og hensigtsmæssigt i forhold til både energiforbrug og indeklima. Gennemgang af eksisterende indstillinger giver ofte et godt grundlag for at identificere besparelser og forbedringer uden større investeringer.

Vi støtter også det tekniske personale i konkrete driftssituationer, eksempelvis ved brugerklager eller behov for justeringer. Her bidrager vi med faglig sparring og hjælper med at finde årsager og løsninger, så problemer håndteres effektivt og ikke gentager sig.


Vi tilbyder også indeklimavurderinger, eksempelvis i forbindelse med APV eller ved oplevede problemer i bygningen. Her gennemgår vi både drift og CTS-anlæg for at identificere fejldrift eller uhensigtsmæssige styringer, der påvirker indeklimaet negativt.

På baggrund af gennemgangen hjælper vi med at afdække årsagerne til udfordringerne og udarbejder konkrete forslag til forbedringer, enten via justeringer i CTS, ændringer i driften eller andre tekniske tiltag.


Har du spørgsmål til Driftsrådgivning?

Vi hjælper bygherrer, rådgivere og entreprenører med at skabe bygninger, der fungerer i praksis – ikke kun på tegningen.

Uanset om du står tidligt i projektet eller tæt på aflevering, kan vi bidrage med overblik, kravafklaring og kvalitetssikring af de tekniske løsninger.

Kontakt os for en uforpligtende dialog om, hvordan driftsrådgivning kan tilpasses netop dit projekt.


Simon Skaarup

Stifter, indehaver og Ingeniør

Kontakt
91 91 34 34
Simon@cx1.dk

Kasper Madsen

Indehaver, ingeniør, bygningsautomation og commissioning

Kontakt
91 91 30 40
Kasper@cx1.dk