Commissioning


Alt for mange byggeprojekter afleveres med alvorlige fejl og mangler i de tekniske systemer. Fejl, som ofte fører til dårligt indeklima, forhøjet energiforbrug og utilfredse brugere. 

Commissioning er en dialog baseret proces, der sætter fokus på, hvordan samspillet mellem bygningens installationer bedst understøtter bygherrens behov. Målet er en bygning, der er gennemarbejdet, afprøvet og der fungerer ved aflevering, og en driftsorganisation, der ved, hvordan systemerne skal betjenes. I modsætning til en traditionel sluttest starter commissioning tidligt i projektet og følger forløbet gennem både projektering, udførelse og indkøring.

Moderne bygninger er komplekse og består af mange sammenhængende systemer. Selv mindre fejl i krav, projektering eller styring kan derfor få store konsekvenser for komfort, energiforbrug og stabil drift. Commissioning bidrager til at forebygge disse udfordringer ved at fastholde fokus på funktion og drift gennem hele projektet, særligt i overgangen fra byggeri til drift.

Commissioning er en kvalitetsstyringsproces, der dokumenterer og verificerer, at byggeriet lever op til bygherrens krav fra de tidlige faser og videre ind i driften. Det er derfor ikke kun en test til sidst. Test og funktionsafprøvning er vigtige elementer, men processen omfatter også kravfastlæggelse, planlægning, tværfaglig koordinering og systematisk opfølgning. Samtidig sikres en overlevering, hvor driften får den nødvendige viden og dokumentation til at drive bygningen korrekt.


CXI tilbyder commissioning på alle niveauer og i alle byggeriets faser. I fuld skala eller en tilpasset form, der indeholder netop de aktiviteter, som skaber værdi på det enkelte projekt.


Har du spørgsmål til commissioning?

Vi hjælper bygherrer, rådgivere og entreprenører med at skabe bygninger, der fungerer i praksis – ikke kun på tegningen. 

Uanset om du står tidligt i projektet eller tæt på aflevering, kan vi bidrage med overblik, kravafklaring og kvalitetssikring af de tekniske løsninger.

Kontakt os for en uforpligtende dialog om, hvordan commissioning kan tilpasses netop dit projekt.

Simon Skaarup

Stifter, indehaver og Ingeniør

Kontakt
91 91 34 34
Simon@cx1.dk 

Kasper Madsen

Ingeniør, bygningsautomation og Commissioning

Kontakt
91 91 30 40
Kasper@cx1.dk